HSC fra ide til fungerende koncept


HSC fra ide til fungerende koncept

Efter en periode som single, må jeg indrømme, det bliver lidt tomt uden børnene hjemme… man mangler voksenkontakt, som ikke nødvendigvis inkluderer andres børn hele tiden… Sparring med andre, om det at stå alene med børn, tiden, problematikkerne, kedsomheden og de øvrige ting var bare manglet.

Så kom den lyse ide.
Delvist, for jeg havde fundet en singleclub på Facebook i Holstebro. Jeg fik hurtigt et godt netværk, og kunne tage til diverse arrangementer, og tale godt med en masse folk. Jeg undrede mig over, at støde på så mange Herningfolk, på en Holstebro side. Som også deltog i deres begivenheder. Jeg tænkte, Holstebro er en stor by…. meeen… Herning er da større.

Søgte søgte og søgte… Nej resultatet var, der er ingen singleclub i Herning. (andet end en fysisk, hvor aldersgennemsnittet, var tættere på mine forældres alder, end min).

Opret gruppe.

Nå, what to do.. Jo jeg fandt knappen “opret gruppe” på Facebook. Fik hurtigt skrabet lidt folk ind i gruppen. Og fik dem til at få dem de kendte ind i gruppen, og lokkede dem de kendte til at få dem de kendte ind… Hurtigt voksede gruppen,  efter tre måneder var der 500 medlemmer og efter ½ år, præsterede Herning Singleclub 1000 medlemmer.

Fra dag 1, havde jeg sørget for at lave en god aftale med et lokal spillested, hvor vi hurtigt fik vores eget hjørne, og der fast var social hygge. Der blev arrangeret julefrokoster, udklædningsfester, camping, hockeykampe, outdoordag, foredrag, speeddating, mørkedating, og mange andre ting. Hver eneste gang jeg har brugt et minut på siden, har det givet mig meget igen, fordi jeg kunne se hvor stor en betydning det havde for folk, og hvor stor værdi det gav folk.

Herning Singleclub mm blev hurtigt en stor god netværksgruppe (man skal endelig ikke forveksle den med en dating site) men møntet på det sociale netværk, folk begyndte at flytte til området, som ellers kom længere væk fra. Ensomme, fik et socialt liv. Jeg arrangerede en masse begivenheder, men alle medlemmerne blev opfordret til selv at oprette de begivenheder de havde lyst til. Det er min overbevisning, at det er det der gjorde forskellen, til vores singleclub, var så stærkt knyttet.

Og det blev…. en succes.

Til trods for den hedder Herning Singleclub mm, så begyndte den at blive så populær, at der kom folk i gruppen og til begivenheder fra Thisted, til Ribe, til Randers til Hvide Sande…. Pludselig er Danmark slet ikke så stor, når man får så fint besøg til en søndagsskøjtetur fra Ribe, eller fint besøg fra Randers en hverdagsaften til Sushi.

Ser man på de par, ægteskaber, samboende, babyer/børn der er kommet som effekt af Herning Singleclub mm, så er min mission lykkes. Jeg fik skabt netværk mellem folk, samtid med at nogle fandt kærligheden.

April 2014, stoppede jeg som Admin, efter 2½ års arbejde. Det har været nogle fantastisk givende år i mit liv.

Kan brøste mig af den største begivenhed jeg har lavet er en 2 års fest, for 450 deltagere. Hvor jeg har stået for forhandling af pris, koordinering, ledelse af frivillige, markedsføring af “produktet”, samt efterfølgende evaluering.

Ud over dette, har jeg speeddating (30 deltagere, afholdt en del gange), udklædningsfester (125 deltagere), forårsfest, Antivalentine (afholdt en del gange – unik koncept), julefrokoster (2 gange pr år), mørkedating og meget meget mere på cv’et. Og det fede er, jeg har nydt at lave det hele.